Det kan godt være, at Universal Robots kører med million-underskud, og at virksomheden derfor måtte afskedige 120 medarbejdere sidst i januar. Men det ændrer ikke Universal Robots nyudnævnte direktør Jean-Pierre Hathouts optimisme.
- Vi er ikke i krise som virksomhed. Det er hele robotindustrien, der er i modvind. Jeg er stadig meget optimistisk. Vi har rationaliseret ved at slå de kommercielle afdelinger i Universal Robots og MIR sammen. Det er helt normalt. Vi gjorde, hvad der skulle gøres. Det var nogle planer, som vi havde, og som vi har acceleret, siger Jean-Pierre Hathout.