Efter næsten et år med to ud af tre nye højlagre i drift begynder stålgrossisten Damstahl at se konkrete gevinster af investeringen.
Investeringen, der er den allerstørste i Damstahls historie, blev besluttet i 2022: Et nyt og topmoderne højlager ved hovedkvarteret i Skanderborg og to nye ved koncernens faciliteter i Tyskland, med en samlet investeringssum til en værdi af en kvart mia. kr.