23948sdkhjf

Tidligere Schenker-direktør skal stå i spidsen for Kühne+Nagels logistikaktiviteter

Niklas Wilmking får ansvar for fondens programmer i blandt andet Afrika, Asien og Mellemøsten

Kühne Foundation har fundet sin nye mand til at lede fondens logistikaktiviteter. 

Fra 1. januar 2026 tiltræder Dr. Niklas Wilmking som administrerende direktør og får dermed det strategiske og operationelle ansvar for en række internationale programmer og kontorer.

Wilmking får direkte reference til bestyrelsesformand Klaus-Michael Kühne og skal arbejde tæt sammen med bestyrelsens eksekverende direktør, Dr. Jörg Dräger.

Det skriver Kühne Foundation i en pressemeddelelse.

– Med Dr. Wilmking tager en erfaren leder ansvaret for fondens logistikrelaterede aktiviteter. Hans dokumenterede viden inden for logistik og ledelse bliver central i arbejdet med at skalere vores projekter internationalt og styrke vores strategiske udvikling, udtaler Dr. Jörg Dräger i meddelelsen.

Konkret skal Wilmking stå i spidsen for programmer som Kühne Climate Center, HELP Logistics og LEARN Logistics samt fondens regionale kontorer i blandt andet Etiopien, Kenya, Tanzania, Jordan, Senegal og Singapore. 

Samtidig skal han bidrage til at videreudvikle Kühne Logistics University (KLU), især med fokus på forskning og samarbejde med erhvervslivet.

Niklas Wilmking kommer med over tyve års erfaring fra Schenker AG, hvor han blandt andet har været CEO for Asien-Stillehavsregionen og senest sad i koncernledelsen med ansvar for kontraktlogistik. Han har desuden været medlem af Deutsche Bahn Foundations bestyrelse siden 2016, hvor han arbejdede med humanitær logistik og international nødhjælp.

– Humanitære kriser, fattigdom og klimaforandringer kræver konkrete løsninger, hvor logistik spiller en nøglerolle. Jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer fra både nødhjælpsindsatser og global logistik, udtaler Niklas Wilmking.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063