135 danske virksomheder er blevet advaret mod sanktionsbrud siden Rusland invaderede Ukraine for omkring tre år siden.
Det skriver DR, der har talt med Signe Flege, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen.
- Vi forventer, at danske virksomheder, der måtte modtage et sådant brev, læser det grundigt og tager deres forholdsregler, så de kan sikre sig, at de ikke overtræder EU's sanktioner mod Rusland, siger hun.