Danmark i front - men EU’s grønne lastbilomstilling går i stå
Danmark er blandt de få lande i Europa, hvor el-lastbiler allerede har forladt pilotstadiet. Mens DSV og NTG arbejder på gradvis elektrificering af vejtransporten, går DFDS forrest med en massiv investering i elektriske køretøjer og ladeinfrastruktur
Af Jesper B. Nielsen
Selv om Europas største lastbilproducenter i dag leverer elektriske modeller til både bydistribution og langturstransport, går udrulningen af el-lastbiler stadig alt for langsomt.
Det skriver Lastbilmagasinet og henviser til en rapport fra ACEA, de europæiske bil- og lastbilproducenters organisation, om de rammebetingelser, der skal til for at gøre tung transport grønnere.