De første to af i alt tre nye citytrailere fra SOR Ibérica SAU er netop blevet leveret til REMA 1000 i Horsens. De spanske trailere adskiller sig markant fra de standardtrailere, der normalt anvendes i dagligvaredistribution, både teknisk og miljømæssigt.
Med én aksel og Tridec-styring er trailerne udviklet til maksimal manøvredygtighed i tæt bytrafik og ved levering til trange butikslæssesteder. Det gør det muligt at manøvrere sikkert, hvor traditionelle 2-akslede køletrailere må give op.