Det A.P Møller-Mærsk ejede flyselskab Star Air formåede ikke at vende en omsætningsstigning på 10 procent til vækst på bundlinjen.
Stair Air flyver 14 B767'ere, hvoraf de 12 flyver for UPS, og er derved altså en del af Mærsks forsøg på at bevæge sig længere ind i logistiksegmentet. Star Air-ledelsen oplyser, at man har forlænget aftalen med UPS i april 2021, så den nu løber frem til 2028.