23948sdkhjf

Erhvervshavnene bliver kortlagt i nyt havneatlas

Transportministeriet er sat i gang med at udarbejde en analyse af de danske erhvervshavne, som mange steder, som Prøvestenen ved Lynetteholm, er truet af byudvikling.

Erhvervshavnenes betydning og roller skal kortlægges i en ny analyse, som Transportministeriet er sat i gang med at udarbejde.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Analysen skal munde ud i et såkaldt havneatlas, der skal bidrage til at prioritere nationale interesser i danske erhvervshavne. Den vil også indeholde en analyse af tilgængelighed af elektricitet og grønne brændstoffer i TEN-T havne og større danske erhvervs- og færgehavne. Det betyder også en kortlægning af adgang til landstrøm og lade-infrastruktur til elforsyning af skibe og tung vejtransport.

Kortlægningen og prioriteringen af de danske erhvervshavne sker, fordi en række interessenter i forbindelse med evaluering af planloven i 2021 pegede på, at erhvervshavnene er under pres fra kommunale initiativer til byudvikling. Flere interessenter pegede på, at det var nødvendigt, at staten bør udpege erhvervshavne, som har national interesser og som bør beskyttes for at opretholde blandt andet forsyningssikkerhed.

Spørgsmål om forsyningssikkerhed

En af de havne, der er truet af byudvikling, er Prøvestenen nær Lynetteholm. Som en del af en større byudviklingsplan for området omkring Lynetteholm, samt planerne for den kommende metrolinje hertil, er virksomhederne, der opererer på Prøvestenen truede. 

Flere virksomheder og organisationer har givet deres mening til kende i høringssvar til både metrolinjen og byudviklingsplanen. Blandt andre har Dansk Industri tidligere udtrykt sin bekymring på vegne af en række medlemmer til Lynetteholmnews.

- Prøvestenen er afgørende for hele hovedstaden - ikke bare DI's medlemmer. Det er et spørgsmål om forsyningssikkerhed, har Jakob Svane, seniorchefkonsulent hos DI Infrastruktur tidligere udtalt. 

Vurdering af nye muligheder 

Ifølge opdraget til Transportministeriet vil det ny havneatlas være en kombination af tekst, fotos, tabeller og kort. Analysen vil være baseret på statistik, og vil blive udformet sådan, at det nemt vil kunne opdateres.

Udover kortlægningen vil atlasset også rumme en vurdering af potentialet ved at udbygge godstransporten på bane til og fra havnene, herunder en potentiel CO2-besparelse, lyder det i opdraget.

Der vil også være en vurdering af, havnenes roller og muligheder for at indgå i grøn omstilling, herunder Power-to-X-værdikæden, og hvordan en havn kan deltage i grønne aktiviteter i overensstemmelse med havneloven.

Det er partierne bag Infrastrukturplan 2035, (Regeringen (S, V, M) og EL, SF, RV, ALT, KF, LA og DF), der er blevet enige om at igangsætte analysen. Havneatlasset er en del af regeringens samlede prioritering af de danske havne, hvor der allerede er udmøntet en pulje på 50 mio. kr. til nært forestående projekter i havnene.

Udkastet til Havneatlas forventes sendt i høring til relevante parter, herunder kommuner, havne og interesseorganisationer, i første halvår af 2023. Det forventes at være klar til sommer, mens bilag vedrørende udrulning af elektricitet og grønne brændstoffer på den enkelte havn forventes at kunne foreligge ultimo 2023.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Scan Global forventer udfordrende markedssituation
Novo Nordisk har byggeplaner ved Køge
Nye typer gods bevæger sig på Silkevejen
Coop sælger to ferskvarelagre i stor ejendomshandel
Brings varebiler er blevet endnu grønnere i 2022
K+N fremlægger grøn kurs mod 2026

Send til en kollega

0.098