23948sdkhjf

Lidt længere liv til forbrændingsmotoren?

EU udsætter endelig beslutning om farvel til forbrændingsmotoren.

Europa-Parlamentet vedtog i februar 2022, at det sidste køretøj med forbrændingsmotor skulle være rullet af samlebåndet inden starten på 2035. Men selv om EU’s medlemslande formelt har erklæret deres støtte til udfasningen diesel- og benzinmotorer i køretøjer, så mangler den endelige beslutning stadig.

Det skyldes at en række EU-lande – med Tyskland i spidsen – har fået kolde fødder.

De tvivler nemlig på, at batterielektriske og brintdrevne lastvogne, varebiler og personbiler vil være i stand til at afløse de fossilslugende benzin- og dieselmotorer om bare 12 år.  

Det skriver britiske Transport Intelligence.

Loven om udfasning af forbrændingsmotoren kræver at nyproducerede køretøjer slet ikke må udlede CO2 efter udgangen af 2024.

Den endelige godkendelse skulle af loven skulle ske i marts i år. Men på et møde forleden stak en række EU-lande en kæp hjulet.

I spidsen finder man ikke overraskende Tyskland, der sammen med Italien og flere østeuropæiske lande.

Formelt skyldes den trukne nødbremse angiveligt, at der er uklarheder om den rolle som e-brændstoffer kommer til at spille, når vejtransporten skal gøres CO2-neutral.

EU har som officiel målsætning, at Europa skal være CO2-neutrale i 2050. Da køretøjer med en forbrændingsmotor har en typisk levetid på omkring 15, er det afgørende, at der ikke triller nye køretøjer med forbrændingsmotor ud på de europæiske veje efter starten af 2025.

Klimaeksperter har fastsat 2050 som den CO2-neutrale skæringsdatoen, hvis katastrofale klimaforandringer skal forhindres i tide.

Når flere EU-lande nu har trukket deres støtte til forslaget tilbage, så udskydes den endelige beslutning – måske ind i 2024.

Teknologien skal være klar

Den nye plan er stadig i luften, og den endelige afstemning finder muligvis først sted i 2024. Men selvom EU-parlamentet godkender brugen af e-brændstof efter ICE-forbuddet i 2035, skal teknologien stadig udvikle sig for at give en konkurrencedygtigt alternativ til gas og diesel.

Desuden er det svært at forestille sig, at mange bilproducenter investerer i F&U til denne teknologi, i betragtning af at mange allerede er begyndt at omfavne batteri-elektriske køretøjsmodeller (BEV) som den nye standard for transport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11