23948sdkhjf

Minister om opgør med PostNord: Der kommer en løsning i år

Snart kan det være slut med statsstøtten til PostNord.

Transportminister Thomas Danielsen ser gerne et opgør med statsstøtten til PostNord og er klar til at slagte en hellig ko, som længe har græsset på utilfredse vognmænds agre.

Sådan skriver DTL-magasinet DANSKE VOGNMÆND, som har talt med ministeren.

I et interview med magasinet erklærer han sig parat til at imødekomme de kritikere, der har klaget over de ulige markedsvilkår, som PostNord Logistics nyder godt af med statsstøtte i ryggen.

- Det første, jeg gjorde som minister, var at sende et brev til Folketingets finansudvalg om, at jeg agter at indkalde til forhandlinger på postområdet om den her problemstilling, siger Thomas Danielsen.

- Jeg ønsker at finde en varig løsning – og der kommer en varig løsning. Den vil blive forhandlet i år, siger ministeren.

- Der er nogle forpligtelser som for eksempel blindeforsendelser, som vi skal håndtere. Det samme med international post; men derudover er det mit ønske at få liberaliseret området og sikret maksimal konkurrence for alle, der kører pakker ud.

- Jeg har en drøm om, at vi får bedre vilkår for alle leverandører i hele Danmark - også dem, der skal levere til ø-samfundene, siger ministeren til DTL-magasinet DANSKE VOGNMÆND.

For DTL har det længe været en mærkesag at få udliciteret de opgaver, som PostNord udfører.

- Jeg er overbevist om, at privatisering af posten er den bedste løsning for alle: Staten sparer penge, der i stedet kan bruges på den grønne omstilling, udtaler Erik Østergaard.

- Samtidig får borgerne får den billigste og mest effektive brev- og pakkelevering.

- Sidst men ikke mindst slipper medlemmerne af DTL – vognmændene – for den utålelige konkurrence fra et ellers ineffektivt og dyrt offentligt postvæsen, som for længst ville have udlevet sig selv, havde det ikke været for den unfair statsstøtte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11