Genrefoto.

Netto-nul kulstofemissioner i luftfarten i 2050.

Sådan lyder nu de ambitiøse klimamålsætninger fra den internationale luftfartsorganisation IATA, der ved dens 77. årlige generalforsamling netop har godkendt en beslutning om for den globale lufttransportindustri at nå netto-nul CO2-emissioner i 2050.

- Verdens flyselskaber har taget en vigtig beslutning for at sikre bæredygtig luftfart. Genoprettelsen efter Covid-19 vil være på en klar vej mod netto-nul. Det vil sikre fremtidige generationers frihed til bæredygtigt at udforske, lære, handle, bygge markeder, værdsætte kulturer og få kontakt med mennesker over hele verden. Med den samlede indsats fra hele værdikæden og støttende regeringspolitik vil luftfarten opnå netto-nul emissioner i 2050, siger Willie Walsh, IATA’s generaldirektør.

At opnå netto -nulemissioner vil være en kæmpe udfordring, lyder det fra IATA.

”Luftfartsindustrien skal gradvist reducere sine emissioner, samtidig med at den imødekommer den stigende efterspørgsel fra en verden, der er ivrig efter at flyve. For at kunne imødekomme behovene hos de ti mia. mennesker, der forventes at flyve i 2050, skal mindst 1,8 gigatons kulstof reduceres det år. Desuden indebærer netto-nul forpligtelsen, at et samlet antal på 21,2 gigaton kulstof reduceres mellem nu og 2050”, fremgår det.

Vejen fra at stabilisere emissioner til emissionsreduktioner vil kræve en kollektiv indsats, lyder det fra IATA. Alle branchens interessenter, herunder regeringer, skal hver især tage ansvar for at håndtere miljøpåvirkningen af deres politikker, produkter og aktiviteter. Og de skal arbejde sammen om at levere bæredygtige forbindelser og i sidste ende bryde luftfartens afhængighed af fossile brændstoffer.

- At opnå bæredygtige globale forbindelser kan ikke opnås på ryggen af flyselskaber alene. Alle dele af luftfartsindustrien skal arbejde sammen inden for en støttende regeringspolitisk ramme for at levere de massive ændringer, der er nødvendige, herunder en energiomstilling. Det er ikke anderledes end det, vi ser i andre brancher. Vejtransportens bæredygtighedsindsats fremføres for eksempel ikke af bilister, der bygger elektriske køretøjer. Regeringerne giver politikker og økonomiske incitamenter til, at infrastrukturudbydere, producenter og bilejere i fællesskab kan foretage de nødvendige ændringer for en bæredygtig fremtid. Det samme burde gælde for luftfart, lyder det fra Willie Walsh.

Værktøjerne

Strategien er at reducere så meget CO2 som muligt fra løsninger inden for sektoren såsom bæredygtige luftfartsbrændstoffer, ny flyteknologi, mere effektive operationer og infrastruktur og udvikling af nye energikilder med nulemissioner som for eksempel el- og brintkraft. Eventuelle emissioner, der ikke kan elimineres ved kilden, elimineres gennem muligheder uden for sektoren, såsom CO2-opsamling og -lagring og troværdige modregningsordninger, lyder det.

- Vi har en plan. Industriens omfang i 2050 vil kræve afbødning af 1,8 gigaton kulstof. Et potentielt scenario er, at 65 procent af dette vil blive reduceret gennem bæredygtige luftfartsbrændstoffer. Vi forventer, at ny fremdriftsteknologi, såsom brint, tager sig af yderligere 13 procent. Og effektivitetsforbedringer tegner sig for yderligere 3 procent. Resten kan håndteres gennem kulstofopsamling og -lagring (11 procent) og forskydninger (8 procent). Den faktiske opdeling og banen for at komme dertil afhænger af, hvilke løsninger der er mest omkostningseffektive på et bestemt tidspunkt. Uanset hvad den ultimative vej til netto-nul vil være, er det helt rigtigt, at den eneste måde at komme dertil er med værdikæden og regeringer, der spiller deres rolle, siger Willie Walsh.

Han afslutter:

- Der vil være dem, der siger, at vi står over for umulige tal og tekniske udfordringer. Luftfart har en historie med at indse, hvad man troede var umuligt - og gøre det hurtigt. Fra den første kommercielle flyvning til den første kommercielle jet gik omkring 35 år. Og tyve år efter havde vi den første jumbojet. Bæredygtighed er vores generations udfordring. Og i dag lancerer vi en overgang, der er udfordrende. Men på 30 år er det også inden for rækkevidde af menneskelig opfindsomhed, forudsat at regeringer og hele branchen arbejder sammen og holder hinanden ansvarlige for levering.