23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk DHL-datter: Første sorte bund siden 2016

DHL Global Forwarding (Denmark) noterer nettoresultat på 2,3 mio. kr.

Der skulle et corona-år til, før det lykkedes DHL Global Forwarding (Denmark), der er det danske datterselskab til verdens største speditionsfirma – Deutsche Post DHL’s Global Forwarding, Freight – at præstere en sort bundlinje.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2020, der blev offentliggjort onsdag middag.

Nettoresultatet i corona-året 2020 landede på 2.3 mio. kr., og det er det første positive nettoresultat siden 2016. De seneste tre år har den røde bundlinje heddet henholdsvis -7,2 mio. kr., -26,0 mio. kr. og -14,5 mio. kr.

Omsætningen for året lød på knap 1,7 mia. kr., hvilket er den højeste omsætning inden for de seneste i hvert fald fem år.

Bruttofortjenesten landede på +106 mio. kr., hvilket er den højeste siden 2016, mens driftsresultat fandt sig til rette på 1,7 mio. kr.

Ifølge årsrapporten finder ledelsen resultatet tilfredsstillende.

I løbet af året nåede medarbejderstaben 175 ansatte - 13 færre end i 2019, hvilket er resulteret i en lønbesparelse på 4 mio. kr.

Det er ved redaktionens afslutning ikke lykkedes at få en kommentar til regnskabet fra selskabets ledelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125