23948sdkhjf

DHL indfører brexit-gebyr

Minimum 40 kr. ekstra per forsendelse mellem EU og UK fra årsskiftet.

DHL Express justerer priserne fra 2021 – som selskabet gør hvert år - under hensyntagen til inflation, valutaudsving og andre stigende omkostninger.

Noget nyt fra årsskiftet er, at logistik-giganten indfører et ekstra gebyr på alle ind- og udgående toldberettigede forsendelser mellem Storbritannien og EU-landene som følge af, at Storbritannien den 31. december 2020 forlader EU’s toldunion.

”Deutsche Post DHL Group er vant til at håndtere en bred vifte af handelsbarrierer og hindringer, men denne udvikling indebærer, at selskabet pådrager sig yderligere omkostninger af betydeligt omfang”, lyder det i en skriftlig meddelelse fra DHL Express, der fortsætter:

”Med de oplysninger der er tilgængelige i øjeblikket, vil gebyret blive 2 kr. pr kg med et minimumsbeløb på 40 kr. per forsendelse. Dette gebyr justeres, hvis forudsætningerne ændres væsentligt”.

Parvinder Tiwana, salgsdirektør i DHL Express i Danmark:

- En af vores målsætninger er at hjælpe vores kunder med at nå deres forretningsmål ved at tilbyde individuelt tilpassede ydelser i forhold til deres behov. Derfor har vi investeret stort i vores internationale netværk. Den årlige prisjustering gør det muligt for os at videreudvikle vores infrastruktur samtidig med, at vi kan implementere avancerede teknologier og individuelle leveringsprocesser for at sikre de bedste løsninger for vores kunder. Den øgede efterspørgsel efter logistikekspertise på grund af nethandlen og de stigende varemængder gør, at vi har investeret kraftigt i fornyelsen af vores flyflåde samt vores globale hub- og gateway-netværk. Disse og fremtidige fremskridt vil også hjælpe os samt vores kunder og partnere med at yde et væsentligt bidrag til at forbedre vores klimaaftryk, siger Parvinder Tiwana.

Deutsche Post DHL Group har globalt omkring 550.000 medarbejdere i flere end 220 lande og territorier. I 2019 var Deutsche Post DHL Groups omsætning på mere end 63 mia. euro.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125