23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nøgleaktører: EU skal fremme grøn omstilling

Ny europæisk vejgodskoalition vil sætte turbo på grøn omstilling.

Europa-Kommissionen skal accelerere den grønne omstilling i vejgodstransporten, hvis det står til en helt ny koalition af nøgleaktører inden for europæisk lastbiltransport - European Clean Truck Alliance (ECTA).

De beder direkte EU-Kommissionen om at fremskynde overgangen til klimavenlige lastbiler, så det bliver muligt at nå de klimamål, der er foreslået i 2030. På lang sigt er målet for den kommende EU-klimalov, at skabe et klimaneutralt Europa i 2050.

Tiltaget hilses velkommen i EU-Kommisionen, hvor Frans Timmermans, der er kommissær med ansvar for en grøn klimaaftale i EU, udtaler

- En grøn genopretning er godt for vores helbred, vores økonomi og vores arbejdspladser. Jeg er glad for at se endnu en imponerende gruppe af virksomheder, ngo’er og borgere fra hele Europa , der samles om at  støtte målene for den grønne omstilling. European Clean Truck Alliance tilbyder medlemslandenes regeringer et konkret projekt, der vil bidrage til deres

økonomiske genopretningsplaner - nemlig en CO2-neutral lastbilpark. Med den europæiske aftale om grøn omstilling som kompas tilbyder ECTA en fremskyndet overgang til en CO2-neutral fragttransport til gavn for EU-borgernes helbred og EU-landenes økonomi, udtaler Frans Timmermans i en pressemeddelelse.

I European Clean Truck Alliance’s første erklæring "Europas mulighed for at fossilfri vejgodstransport, opfordrer ECTA Europa-Kommissionen til at prioritere skiftet til lastbiler med nulemission, for at opfylde de ambitiøse emissionsmål i den foreslåede EU-klimalov inden 2030 og opnå et kulstofneutralt Europa inden 2050.

Trucking-gigant

Et af de kommercielle selskaber, der er medstifter af ECTA, er trucking- og logistikselskabet Girteka.

Her udtaler Kristian Kaas Mortensen, der er direktør med ansvar for strategiske partnerskaber:

- I dag udgør lastbiler kun 2 pct. af alle køretøjer på vejene. Alligevel er de ansvarlige for 22 pct. af vejtransportens af CO2-emissioner i EU. Vi kan ikke opfylde Paris-aftalen uden en dekarbonisering af vejgodstransporten. Der er ingen alternativer til udskiftning af Girtekas 7.400 Euro6-lastvogne med nul-emissionslastvogne. Ved at tiltræde ECTA

er vi med til at skabe en stærk og samlet stemme for vejgodstransportens fælles mål om at køre med klimavenlige nul-emission lastbiler, siger Kristian Kaas Mortensen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.121