23948sdkhjf

Hæder til speditørelever

Københavns Speditørforening hædrer to elever.

Københavns Speditørforening kunne torsdag 15. juni hædre to speditørelever fra Roskilde Handelsskole, der er en af de tre danske uddannelsesinstitutioner i Danmark, der uddanner speditørelever.

Prisen til Årets Speditørelev gik til Andreas Kolding Pedersen fra Dachser. Her fremhævede Morten Sillesen, som er fagansvarlig på speditørelevuddannelsen på Roskilde Handelsskole, begrundede hæderen med Andres smittende gode humør og en utrættelig vil til at stille gode og kritiske spørgsmål til underviseren.

Prisen som ”Årets fagprøve” går til speditørelev Sofie Tanggaard fra Jumbo Transport. At det netop er en speditørelev, der modtager prisen, er ikke nogen selvfølgelighed, fordi elever på alle kontoruddannelser kan komme i betragtning.

Her begrundede Morten Sillesen prisen med, at Sofie Tanggaard i sin fagprøve tog udgangspunkt i en kontakten med en konkret kunde, hvor hun fik lov til at stille en række forslag til alternative transport- og logistikløsninger, som blev implementeret for kunden.

- Under eksaminationen kunne Sofie svare kontant og præcist på alle spørgsmål, så det var åbenbart at der virkeligt var lagt et stort og grundigt arbejde i fagprøven, sagde Morten Sillesen.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 13/2020).

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141