23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Corona koster DHL halv mia. - i februar alene

Koncernen fastholder dog EBIT-forventning på 5 mia. euro i 2020.

Selv ikke verdens største logistikkoncern – tyske Deutsche Post DHL Group – er upåvirket af konsekvenserne af den efterhånden verdensomspændende coronavirus.

På trods af et succesfuldt 2019 og en god start på året i form af et godt januar-regnskab, er der dystre toner at spore i seneste pressemeddelelse fra transportgiganten.

En dyr virus

I regnskabsåret 2019 formåede Deutsche Post DHL at præstere koncernindtægter for 63,3 mia. euro – en stigning på 2,9 procent.

Driftsresultatet (EBIT) nåede 4,13 mia. euro. Det var en stigning på hele 30,6 procent mod 2018, der retfærdighedsvis var ramt af ekstraordinære regnskabsmæssige faktorer.

I januar formåede selskabet ligeledes at drive succesfuld forretning, men i februar – og særligt inden for de seneste par uger – skriver DHL, at volumenerne er faldet som følge af coronavirus. Særligt ind og ud af Kina, men også i andre asiatiske lande.

Virusset kommer i februar til at koste selskabet 60-70 mio. euro, lyder der fra selskabet. Det svarer til mellem cirka 448 og 523 mio. kr.

- Deutsche Post DHL Group havde et meget godt år i 2019 og en succesfuld start på 2020 i januar. Takket være vores brede geografiske setup og vores omfattende portefølje er vi mere modstandsdygtige end andre virksomheder. Dog er vi ikke upåvirket af en global krise som coronavirus. I øjeblikket er det svært at vurdere, hvor meget det vil påvirke vores forretning. Derfor vil vores forudsigelser for 2020 se bort fra dette, siger Frank Appel, administrerende direktør i Deutsche Post DHL Group.

Således har selskabet fortsat et mål om at nå et resultat af primær drift (EBIT) på 5 mia. euro.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03