23948sdkhjf

- Sæt skub i vindforskningen

ETIPWind udgiver klimarapport på WindEurope Offshore 2019.

Der skal sættes skub i målrettet forskning og udvikling inden for vindenergi, hvis det store skifte til mere bæredygtig energi skal fremskyndes.

Det fremgår af en ny rapport fra ETIPWind (European Technology & Innovation Platform on Wind Energy), der blev offentliggjort ved den netop overståede WindEurope Offshore 2019 messe i Bella Center i København.

Ifølge rapporten har Europa behov for hurtigt at opskalere mængden af vindenergi for at holde den globale opvarmning under 2 grader og levere på forpligtelserne fra Paris-aftalen.

Patrick Child, Europa-Kommissionens vicegeneraldirektør for Research and Innovation:

- Europæiske teknologi- og innovationsprogrammer er vigtige interessenter og partnere i fastsættelsen af forskningsprioriteter for at maksimere virkningen og succesen af de europæiske rammeprogrammer for forskning og innovation. ETIPWinds Roadmap tegner et klart billede af forskningsbehovet i vindenergisektoren, der vil sikre, at sektoren kan spille en central rolle i overgangen til ren energi, siger han.

Aidan Cronin, bestyrelsesformand i ETIPWind Executive Committee:

- Der har aldrig været et større behov for en stærk og fremadskuende industriel forsknings- og innovationspolitik end i dag. Samtidig ved vi, at de offentlige ressourcer er begrænsede. I ETIPWind arbejder industri, forskningsinstitutter og akademier tæt sammen for at fremhæve, hvilke områder der er bedst egnede til at modtage offentlig støtte og give mest mulig værdi og indvirkning for pengene. Denne køreplan skitserer, hvordan vi kan målrette Research & Innovation til at minimere risikoen i den teknologiske udvikling og drive vindenergi frem, siger han.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172