23948sdkhjf

K + N vandt på søen, hvad der blev tabt i luften

Koncernen præsenterer pænt regnskab for første ni måneder.

I årets første ni måneder formåede Kuehne + Nagel koncernen betragteligt at forbedre resultatet. Søfragt og landevejstransport fortsatte det positive momentum i tredje kvartal, mens det spændte luftfragtmiljø førte til nedgang i luftfragtmængderne.

Samlet bød årets første ni måneder på en stigning i nettoomsætningen på 3,1 procent mod samme periode sidste år til 15,8 mia. schweizerfranc (CHF) – cirka 107,1 mia. kr.

Bruttofortjenesten landede på cirka 6 mia. CHF – en stigning mod samme periode i 2018 på 4,4 procent, mens resultatet af den primære drift (EBITDA) steg med 48 procent til 1,341 mia. CHF.

Fordelt på segmenter var det søfragtdivisionen, der klarede sig pænest i perioden med en stigning i nettoomsætningen på 7,3 procent, + 5,1 procent i bruttofortjenesten og + 10,2 procent i EBIT. Koncernen transporterede 3,67 mio. TEU-containere – en stigning på 4,3 procent eller 152.000 styk.

Inden for landevejstransport steg nettoomsætningen med 2 procent til 2,682 mia. CHF, mens bruttofortjenesten steg 4,1 procent til 846 mio. CHF.

Som det sorte får i koncernen noterede luftfragtforretningen tilbagegang på 2,6 procent i nettoomsætningen, mens EBIT faldt 3 procent. Volumen dalede 6,4 procent til 1,22 mio. tons.

Detlef Trefzger, administrerende direktør i Kuehne + Nagel International AG:

- På baggrund af vedvarende spændte globale markeder leverede Kuehne + Nagel igen meget stabile resultater. Inden for søfragt og landevejstransport i særdeleshed forblev vores fokus på kundeservice, omkostningsminimering og digitalisering. I den mere ustabile luftfragtbranche har indtjeningen været stabil over de seneste kvartaler, hvor overtagelsen af Quick har haft en vedvarende positiv effekt, siger Detlef Trefzger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111