23948sdkhjf

DSV tjente knap 1 mia. kr. i Q1

Panalpina-køb får selskabet til at annullere 2019-forventningerne.

DSV A/S har tirsdag morgen offentliggjort selskabets kvartalsrapport for første kvartal 2019, der omfatter perioden 1. januar – 31. marts.

I årets første tre måneder omsatte koncernen for knap 20 mia. kr., hvilket er en stigning mod samme periode sidste år, hvor der blev omsat for 18,38 mia. kr.

Bruttoresultatet landede på 5,114 mia. kr. mod 4,120 mia. kr. i Q1 2018, mens driftsresultatet før særlige poster lød på 1,454 mia. kr. mod 1,156 mia. kr.

Resultatet efter skat landede på 963 mio. kr. mod 769 mio. kr. i samme kvartal 2018.

Alle regnskabstal er eksklusive leasingstandarden IFRS 16.

Dermed levede regnskabet til fulde op til de tidligere udmeldte forventninger, lyder det fra Jens Bjørn Andersen, koncernadministrerende direktør i DSV:

- Vi leverede stærke resultater i Q1 2019 med sund toplinjevækst på tværs af alle divisioner og en 15 procent underliggende vækst i EBIT. Som tidligere annonceret har vi indgået en aftale om at samle kræfterne med Panalpina, og vi forventer, at transaktionen vil lukke ved udgangen af tredje kvartal i år. Vi ser rigtig meget frem til samarbejdet med Panalpina, og mens vi forbereder os på integrationen, fokuserer vi på at levere god kundeservice og at drive de daglige operationer. Vores kvartalsrapport for første kvartal er et klart vidnesbyrd om dette, siger DSV-topchefen.

På grund af sammenlægningen med Panalpina trækker DSV de tidligere udmeldte forventninger for 2019 tilbage. Selskabet forventer at melde nye regnskabsforventninger ud, når transaktionen med Panalpina er lukket, lyder det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.873