23948sdkhjf

En sværvægter i den tunge industri

Lindø Port of Odense blandt landets førende industriklynger.

I 2009 besluttede A.P. Møller - Mærsk A/S at lukke skibsværftet på Lindø, når man havde afleveret den sidste fregat til Søværnet i 2012.

I 2014 overtog daværende Odense Havn Lindø Industripark og i dag er der fuld fart på kedlerne på området ved Munkebo. Lindø Port of Odense, som industriklyngen skiftede navn til i 2017, er på vej tilbage til fordums velmagtsdage, hvor Mærsk-skibsværftet med tilhørende 800 medarbejderboliger smedede områdets betydning fast med dobbeltsvejsninger.

Mottoet hos administrerende direktør Carsten Aa er, at stilstand er tilbagegang. Derfor spejdes her hele tiden – langt - ud i horisonten i den hellige udviklings navn, og inden længe åbner havnen 1. etape ud af 2 af den nye havneudvidelse på i alt 400.000 kvadratmeter.

Næsten fuldt udlejet

- Porten dernede er på størrelse med to parcelhusgrunde, siger Carsten Aa og peger de 200 meter ned for enden af den store Hal Øst, hvor en kæmpestor grå port skal sørge for, at enorme vindmølledele og andre tunge og store elementer kan komme ind og ud af hallen. Den 203 meter lange og 60 meter brede hal står i øjeblikket tom, fordi produktionen af vindmølleelementer hos de tidligere lejere – Bladt Industries – er sat på pause, og Hal Øst udgør således en betragtelig del af de blot 10 procent af havnen, der ikke er udlejet.

- Vi har ligget på en udlejningsprocent på over 90 i en længere periode. Vi lever med vores industrier, og lige nu kan vi se, at der er en afventning i havvindmøllemarkedet, og det har hele branchen været præget af. Men vi forventer, at det går op i tempo igen i 2019, siger Carsten Aa.

Ordene falder i Hal Øst, hvis enorme størrelse i sig selv giver et sug i maven. For når man besøger havnedirektøren og hans havn får man en guidet tur rundt på hele området med oven i hatten, for ”det er den eneste måde, man rigtig kan få en fornemmelse af størrelsen”, som han siger – og man kan kun give ham ret.

Havnen er Danmarks største, og når de planlagte havneudvidelser på 400.000 kvadratmeter til en værdi af omkring 350 mio. kr. står færdige, har Lindø næsten 7 mio. kvadratmeter at boltre sig på, hvilket gør Carsten Aa til en stolt havnedirektør.

- Vi har fortsat udviklingen, men koblet det mere op på havnedelen, som Odense Havn var og er. Vi har et område her, som er helt unikt for Danmark. Vi har tæt på 200.000 kvadratmeter bygninger, hvoraf nogle er Danmarks største produktionshaller. Koblingen mellem havn og det, der tidligere var en industripark, er et rigtig godt match, siger Carsten Aa, der sammen med Lindø Port of Odenses øvrige cirka 70 medarbejdere flyttede ind i havnens nye 1.700 kvadratmeter store domicil lige efter sommerferien.

Mere end godsomsætning

De omkring 160 virksomheder på Lindøs havneområde beskæftiger sig blandt andet inden for traditionel havne- og værftsvirksomhed, men det er især som logistik- og produktionshavn, Lindø udmærker sig som facilitator for nogle af branchens helt store spillere.

- Vi har prøvet at finde vores egen niche og udnytte den. Vi tilbyder faciliteter i en kategori, som ikke findes magen til i Nordeuropa, og derfor har vi også nogen af branchens største virksomheder repræsenteret inden for vindmøllemarkedet, værftsbranchen, en lang række kunder i den traditionelle havneforretning og en hel skov af underleverandører, siger Carsten Aa og tilføjer, at en beregning fra SDU viser, at Lindø med indirekte arbejdspladser genererer 6.500 arbejdspladser og mellem 2.500 og 3.000 medarbejdere, der går ind og ud af dørene hver eneste dag.

Direktøren fortæller, at godsomsætningen for 2018 kommer til at minde om niveauet for sidste år, men at man på Lindø ikke går så meget op i at måle en havns succes på tonnagen alene.

- Vi har haft god vækst på bulk-forretningen, der er drevet af vækst i samfundet. På industridelen har der været en lille nedgang, fordi der ikke har været samme produktion af vindmøllefundamenter, som vi tidligere har set. Men vi måler ikke ret meget i godsomsætning, fordi en jacket-produktion eksempelvis ikke nødvendigvis vejer meget. Men den fordrer udlejning af to-tre kæmpestore haller og et utal af transporter og krantimer. Værdien af alle de andre tilknyttede ydelser er jo langt højere end godsomsætningen, og derfor måler vi på, hvad vi omsætter i kroner og ører og hvad vi skaber af vækst og arbejdspladser, siger han.

Langsigtede planer

Lindø Port of Odense er i øjeblikket i færd med at udvide havnen med 400.000 kvadratmeter, hvor 1. etape forventes at stå klar medio 2019 og den resterende del medio 2020. Udvidelsen omfatter blandt andet 1 kilometer heavyload-kaj særligt konstrueret til tunge emner.

- Vi har jo vores store portalkran, men den slags transporter fordrer mange gange, at der er en tilsvarende kran i den anden ende. Derfor laver vi en heavyload-plade helt ud til kajkanten, der er helt unik i forhold til bæreevne, fordi vi tror, der kommer et krav om, at man skal køre – endog meget tunge enheder - ud over kajkanten. Det er et eksempel på, at vi prøver at imødekomme fremtidens krav fra kunderne, og hvordan vi selv ser på udviklingen, siger Carsten Aa og tilføjer, at den slags store havneudvidelser baserer sig på en sandsynliggørelse af, at kunderne kommer.

- Det er nogenlunde det bedste, man kan. Og qua de mange hundreder af millioner vi bruger, så kigger vi jo ikke kun 5 eller 10 år frem. Fra vi startede med ansøgningen til at få lov at udvide havnen, til vi gik i gang, gik der godt og vel ni år. Når man yderligere kigger på godsfremskrivninger og forventninger til, hvordan vi tror, industrien vil udvikle sig, kigger vi 20 eller 30 år frem i tiden. Det fordrer jo også en tålmodig ejer. Det er den skisma – også qua den nye havnelov – som vi er nødt til at se ind i, at det er massive investeringer på den meget lange bane, siger han.

Carsten Aa mener, at Lindø Port of Odense efterhånden har vokset sig så stor, at industriklyngen er vendt tilbage til tidligere tiders storhed.

- Jeg tror, vi efterhånden har nået en størrelse, hvor vi har lige så meget betydning, som vi havde, da der var skibsværft her. Vi fokuserer ikke på, at der har været værft her. Jeg har meget stor respekt for den periode, der var værft herude, og respekt for det der var oparbejdet. Men vi synes, at vi nu har sluttet transformationen. Nu har vi transformeret det, sammenlagt det og skabt en havn i en helt ny kategori i Danmark. Vi har stor respekt for fortiden, men vi kigger kun én vej – og det er fremad, siger Carsten Aa.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 23).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125