23948sdkhjf

Så kom kombiterminalen i brug

Historisk dag på Esbjerg havn.

Tirsdag morgen kl. 5.30 ankom det første godstog til kombiterminalen på havnen i Esbjerg, og således blev en grå tirsdag morgen i det vestjyske pludselig historisk.

Fortællingen om kombiterminalen, der har kostet Esbjerg Havn og den danske stat omkring 100 mio. kr., har været et smertensbarn, siden den blev etableret i 2015. Ingen operatører har nemlig kunnet se en forretning i at betjene terminalen med godstog, og den har i mellemtiden været brugt som parkeringsplads for havnens ro/ro-rederier.

Med ankomsten af et 650 meter langt godstog med 26 vogne fulde af træprodukter bestilt af DTE Dansk Træemballage er forhåbningen, at det ender med at blive et eksempel til forfølgelse.

- Vi er glade og forventningsfulde. Hvis det lykkes, vil det løse et logistisk problem for os, siger Anders Jensen fra Dansk Træemballage i en skriftlig meddelelse.

Træprodukterne blev efter ankomsten til Esbjerg havn transporteret via lastbil til Ribe, hvor DTE har savværk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081