23948sdkhjf

Flere nye elvarebiler i januar

Færre konventionelle lastbiler og varebiler i januar – men el-drevne ditto går frem.

Januar 2023 bød på en generel tilbagegang i salget af den tunge transport. Til gengæld er der sket en stigning i andelen af elektrificerede køretøjer både blandt vare- og lastbilerne.

Det skriver De Danske Bilimportører.

Efter et år med stor fremgang til lastbilerne er salget faldet i januar. Der kom 308 nye lastbiler på vejene i årets første måned mod 462 i januar 2022, hvilket svarer til et fald på 33,3 procent.

Til gengæld har 3,2 procent af de nyregistrerede lastbiler været af den såkaldt batterielektriske typel, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor andelen var 2,4 procent.

- Efter et år med så stor fremgang, er det forventeligt, at der på et tidspunkt sker en lille tilbagegang i salget. Det er bemærkelsesværdigt, at den tunge transport stille og roligt bliver mere grøn. Hvis der for alvor skal volumen i det, kræver det den rigtige infrastruktur og gode økonomiske forudsætninger, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Varebiler

Varebilsalget er også faldet i januar. Hvor der i første måned af 2022 blev registreret 2.129 nye varebiler, var antallet i år 1.572, hvilket er 26,2 procent færre. Men også blandt varebilerne er der sket en stigning i andelen af elektrificerede køretøjer. 12 procent af de nyregistrerede varebiler i januar var nemlig på el, mens det var 4,5 procent sidste år.

- Der kan være mange årsager til stigningen i andelen af elvarebiler, som selvfølgelig er interessant. Dog følger vi elektrificeringen af den tunge transport med forsigtighed, da der stadig er mange usikre faktorer, som kan præge salget, og der derfor kan være store udsving måned for måned, siger Mads Rørvig.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094