2022 blev endnu et udfordrende år for vindkraftindustrien, og det præger vindmølleproducent Vestas foreløbige årsrapport for 2022.
Uventet geopolitisk usikkerhed, en accelererende energikrise og høj inflation prægede året, og det kan også ses på Vestas kvartalsregnskab for 4. kvartal 2022.
Den negative påvirkning i fjerde kvartal får helårsresultatet til at være lavere end forventningerne, primært drevet af et begrænset antal projektforsinkelser, en værdiforringelse af vores V174-9,5 MW-mølle og øgede garantihensættelser, skriver Vestas ledelse i det foreløbig årsregnskab.