23948sdkhjf

DSV Transport sælger kran/kube-aktiviteter

Abildskou overtager kran/kube- aktiviteter fra DSV Transport Vest.

I februar 2020 overtog Abildskou 6 kubebiler fra DSV Transport og har siden kørt opgaven med at tømme kuber i Århus for DSV Transport. Dette gode samarbejde og ønsket hos Abildskou om at udvikle kran/kube segmentet endnu mere i Århus området, har gjort at Abildskou A/S pr. 1. januar 2023 overtager kran/kubeaktiviteterne hos DSV Transport region Vest. Abildskou har allerede eget grej indenfor krankørsel og har senest vundet en kontrakt på Djursland med kubetømninger som starter d. 1. maj 2023.

Adm. Direktør og ejer af Abildskou Jess Abildskou udtaler:

- Abildskou A/S har igennem samarbejdet med DSV-Transport opnået ekspertise i opgaver inden for krankørsel. Den knowhow ønsker vi at udvikle, så vi er glade for kunne overtage den del fra DSV Transport. I Abildskou A/S vil vi fortsat udvikle vores lastbil og kranafdeling og vi glæder os til at påtage os de nye opgaver i samarbejde med nye kollegaer og kunder.

DSV Transport fortsætter på Fyn og i Jylland

DSV Transport vil i region Vest (Fyn & Jylland) forsætte med at fokusere på entreprenør, volumegods samt vintertjeneste, mens Abildskou vil have sit fokus på at udvikle aktiviteterne indenfor kran og kubekørsel.

Adm. Direktør hos DSV Transport A/S Lars Saltoft Kristoffersen udtaler:

- Vi kan se at et stærkt samarbejde mellem Abildskou og DSV Transport kan styrke vores forretning, og skabe løsninger til fælles gavn for kunder, vognmænd og vores virksomheder.

Handlen indbefatter at Abildskou overtager 2 kranbiler samt 3 funktionærer. Derudover er der en lang række opgaver og aftaler, som fremover vil blive udført og serviceret af Abildskou.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141