23948sdkhjf

Nyt truckanlæg åbner mandag

YX åbner nyt moderne tankanlæg til lastvogne ved Vejle Syd.

Mandag den 19. december åbner et nyt og moderne truckanlæg ved Vejle Syd efter flere måneders forberedelser. En åbning, som YX glæder sig til at fejre med kunderne.

Det er snart muligt at tanke diesel og AdBlue fra YX’ helt nye og moderne truckanlæg på Grønlandsvej 241 i Vejle. YX har oplevet øget kundetilgang i området og har derfor gennem de sidste måneder arbejdet på højtryk for at etablere det nye anlæg, som mandag den 19. december åbner for tankning.

- Vi har glædet os utrolig meget til at byde vores kunder velkommen til det nye anlæg i dag. Vi har længe været på jagt efter den helt rigtige placering i området, siger Michael B. Hansen, COO i YX.

Han fortsætter:

- Beliggenheden i Erhvervsby Vejle S er helt ideel, da det ligger op ad hovedfærdselsåren på den Østjyske motorvej. Med endnu et truckanlæg i området vil det spare chauffører og vognmænd dyrebar tid, så de hurtigt kan komme tilbage på ruten.

Flere end 80 trucksanlæg

YX har i alt over 80 dedikerede truckanlæg fordelt landet over.

På området, hvor det nye truckanlæg åbner, er der desuden en Burger King-restaurant, et Uno X-tankanlæg samt planer om yderligere to spisesteder, en vaskehal og ladestandere til elpersonbiler.

YX’ nye truckanlæg er særligt egnet til store køretøjer og trucks, så chauffører og vognmænd altid er sikret gode tilkørselsforhold, high-speed-pumper og mulighed for at tanke både diesel og AdBlue. Da der ikke er nogen privatbilister, vil der desuden sjældent være kø.

- Vi skal være der, hvor kunderne kører, og vi har oplevet en stor efterspørgsel i Vejle-området. Derfor er vi meget tilfredse med at kunne tilføje endnu et anlæg til vores i forvejen store netværk. Det sikrer vores kunder en effektiv hverdag, siger Michael B. Hansen og tilføjer:

- Vi sætter mennesker forrest i alt og forsøger altid at give dem den bedste oplevelse. Det handler blandt andet om at sørge for, at vores kunder altid har et anlæg i nærheden og nemt og hurtigt kan tanke.

Om YX

YX specialiserer sig i olie til dansk erhverv, transport og landbrug med olieleverancer til hjemmetanke og et omfattende trucknetværk med over 80 lokationer. YX er en del af REITAN, som også ejer Uno-X, Rema 1000 og 7-Eleven.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078