23948sdkhjf

Eksportkontrol, dual use og sanktioner

Danske Speditører sætter fokus sanktioner i forhold til eksport.

Siden den russiske invasion af Ukraine, er reglerne for eksport, sanktioner og dual use-produkter strammet gevaldigt op.

Udfordringerne rammer oftest speditørernes kunder, men som speditør fungerer vi også som budbringere, videnspersoner og rådgivere. Derfor er det yderst vigtigt, at vi er klædt ordentlig på fagligt, så vi kan rådgive vores kunder korrekt på disse områder.

Det skriver Danske Speditører i en mail til brancheorganisationens medlemmer.

Spørgsmålet der kan stilles er: ”Hvad skal der til for, at erhvervslivet føler sig oplyst og tryg ved reglerne for eksportkontrol og dual use, så de kan arbejde videre uden at blive ramt af sanktioner samt tab af markedsandele og kunder?

Et relevant emne, som også var oppe at vende på sidste møde i Toldstyrelsens toldkontaktudvalg. Det blev præsenteret af Jens Wrang Nielsen, som er fuldmægtig i Team Global Handel og Sikkerhed i Erhvervsstyrelsen.

Hør mere på Toldkonferencen 2022

Temaerne for indlægget var:

- Kort om sanktioner

- Indefrysning og indirekte tilrådighedsstillelse

- Erhvervsstyrelsens rolle

- Virksomhedens ansvar

- Opmærksomhedspunkter

Indlægget indeholdt megen relevant information for både speditører og transportkunder. Derfor ”genudsendes” de meget aktuelle og vigtige informationer, når Danske Speditører afholder Toldkonferencen 2022 i november. Dermed vil mange flere få mulighed for at stifte bekendtskab med udfordringerne på området.

På Toldkonferencen vil netop Jens Wrang Nielsen fra Erhvervsstyrelsen gennemgå ovenstående temaer. Han vil på dagen blive flankeret af Lars Brodersen fra Eksportkontrolakademiet, som vil gå yderligere dybden med dual use og sanktioner.

På konferencen vil konferencedeltagerne også møde Udenrigsministeriet, der vil fortælle om hvor den globale handel bevæger sig hen.

Endelig vil Rasmus Køie fra Speditørernes Retsværn fortælle  om vigtigheden af Toldfuldmagter.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109