23948sdkhjf

DFDS køber irsk transportør

Koncernen fortsætter med at øge aktiviteterne på den grønne ø.

DFDS køber den irske logistikvirksomhed Lucey Transport Logistics Ltd. Ifølge DFDS styrker købet yderligere DFDS’ logistiktilbud og giver selskabet mulighed for at tilbyde mere omfattende nationale og internationale løsninger.

Dermed fortsætter DFDS øgningen af aktiviteter i Irland i kølvandet på DFDS’ åbning af en fragtrute mellem Rosslare og Dunkirk i starten af 2021.

Niklas Andersson, executive vice president og Head of Logistics Division, DFDS:

- Købet af Lucey Transport Logistics Ltd. forbedrer i høj grad vores irske indenlandske tilbud og komplementerer vores eksisterende internationale løsninger. Vi tilbyder nu mere omfattende forsyningskædeløsninger i regionen understøttet af et netværk, der dækker hele øen Irland.

Kevin Lucey, administrerende direktør i Lucey Transport Logistics Ltd., tilføjer:

- Vi er glade for, at DFDS erkender, at Lucey Transport Logistics er en meget succesfuld virksomhed og en førende leverandør af logistiktjenester på øen Irland. Vi er stolte af virksomhedens store familiehistorie og vores loyale kunder og dedikerede medarbejdere. Det giver mig stor tilfredsstillelse at vide, at DFDS vil fortsætte med at øge og udvide forretningen, hvilket giver spændende muligheder for vores kolleger i en af de største logistikvirksomheder i Nordeuropa.

I henhold til aftalen vil DFDS nu drive et distributionscenter i Dublin og regionale depoter på nøglelokationer i hele Irland. Derudover vil DFDS overtage Luceys 400 trailere.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder.

/anga.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nye beregninger: Endnu en bombe sprænger under mærsk-motorvejen
Mens transportsektoren skriger på arbejdskraft: Bøvl med køreprøver skaber flaskehals
TikTok saver i modebranchens lange forsyningskæder
Panamakanalen i alarmberedskab: Skibstrafikken truet af tørke
Hurtigere i gang med ny lagerautomat fra Knapp
Politikere frygter at Femern-forbindelsen bliver mest for lastbiler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125