23948sdkhjf

Første spadestik for BHS Logistics i Køge

Logicenters starter opførelsen af ny logistikejendom.

Første spadestik er netop taget til Logicenters’ nye højteknologiske crossdock terminal i Køge med et samlet areal på 6.700 kvadratmeter. Bygningen bliver skræddersyet til den nye lejer BHS Logistics og forventes at stå klar til foråret 2022.

Der er tale om en skræddersyet crossdock terminal, der samtidig bliver første bygning på Logicenters’ 60.000 kvadratmeter store logistikareal i logistikparken Skandinavisk Transport Center ved Køge. Det nye anlæg kommer til at bestå af 4.400 kvadratmeter logistikfaciliteter, som kan leve op til BHS Logistics’ særlige krav til pharmatransport, foruden 2.300 kvadratmeter kontorareal. Bygningen vil blive udviklet i overensstemmelse med Logicenters’ bæredygtighedsstrategi blandt andet med mulighed for installering af solceller på taget.

- Vi er meget stolte over, at vi nu kan gå i gang med at opføre terminalen for BHS Logistics. Som os har også BHS Logistics ambitiøse mål for bæredygtighed, som terminalen kommer til at kunne opfylde, ud over at den vil øge effektiviseringen af selve logistikbehandlingen. Vi ser frem til at byde vores første lejer velkommen på vores nye anlæg i Køge, siger Thomas Petersen, commercial manager på Logicenters.

- Det er glædeligt, at første spadestik til vores nye terminal nu er taget. Den bliver en del af vores satsning på at udvikle og effektivisere vores logistik i hovedstadsområdet. Vi takker Logicenters for et godt samarbejde indtil nu og ser frem til at flytte ind i det nye anlæg i løbet af 2022, siger Morten Studsgaard, administrerende direktør i BHS Logistics. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125