23948sdkhjf

DFDS køber ICT Logistics

Ro-ro- og færgerederiet styrker sin position i Østeuropa med opkøb.

DFDS A/S ejer nu 100 procent af aktierne i Herning-virksomheden ICT Logistics. Rederiet har ejet knap 20 procent af aktierne siden 2006.

DFDS A/S oplyser, at overtagelsen af speditionsvirksomheden ICT Logistics har til formål, at udvide og videreudvikle DFDS’ europæiske logistiknetværk særligt med fokus på transportløsninger mellem Skandinavien og Østeuropa, især Rusland, Ukraine, Rumænien, Letland og Litauen.

- ICT Logistics tilfører en væsentlig forbedring af vores tilbud til kunder, der handler med Østeuropa. Udvidelsen af logistiknetværket supplerer også vores baltiske færgeruter, siger Niklas Andersson, EVP og Head of Logistics Division.

ICT Logistics

ICT Logistics leverer transportløsninger for hel- og part-læs samt stykgods mellem Skandinavien og Østeuropa (SNG-lande) til en attraktiv kundebase, herunder større danske industrivirksomheder.

Det skriver DFDS A/S i en selskabsmeddelelse.

ICT Logistics vigtigste kontorer uden for Danmark er Moskva, Kaluga, Lviv, Kiev, Bukarest, Riga og Klaipeda. Desuden har virksomheden kontor i Hamborg.

Der anvendes en række transportformer, herunder vej, luft, sø, flod og jernbane. Services omfatter overdimensioneret gods, lager, distribution og fortoldning. Virksomheden driver egen kørselsvirksomhed i Litauen og Rusland.

Driften omfatter en flåde på omkring 600 trailere og 20 ejede lastbiler. ICT Logistics har 80 ansatte og en årlig omsætning på DKK 260 mio.

Strategisk rationale

ICT Logistics udvider DFDS’ logistikaktiviteter i Østeuropa. Derudover forventes integrationen med DFDS’ eksisterende logistiknetværk at skabe synergier fra forretningsudviklingsmuligheder og drift.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder. ICT Logistics konsolideres i DFDS Koncernen, når transaktionen er afsluttet.

Transaktionen har ingen væsentlig indvirkning på DFDS’ forventninger til 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.311