23948sdkhjf

Lastbilsalget buldrer fremad

Salget af varebiler lå i august under niveauet i samme måned sidste år.

Med 380 nye lastbiler, 2.586 nye varebiler og 28 nye busser i august måned slutter det tunge bilsalg hen over sommeren ganske pænt af.

Lastbilsalget fortsætter sit stabilt høje niveau i 2021. Med 380 nye lastbiler i den forgangne måned endte salget hele 27,1 procent over sidste års niveau i samme måned. Med 2.948 nye lastbiler indtil videre i 2021 er året således 20,8 procent over sidste års niveau i samme periode.

Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører siger om lastbilsalget:

- Lastbilerne har været inde i en god periode i længere tid, hvilket er dejligt at se. Det skyldes blandt andet, at coronaen ikke har haft en synderlig stor indflydelse på efterspørgslen efter lastbiler. Tværtimod viste coronakrisen os, at lastbiler er en helt uundværlig del af den kritiske infrastruktur.

Varebiler

Modsat lastbilerne har varebilerne mærket sommerferien lidt mere i både juli og august. I august endte varebilsalget 5,0 procent under i fjor med 2.586 nyregistreringer. Til gengæld havde varebilerne nogle særdeles gode måneder fra marts til juni, hvilket resulterer i, at år-til-dato-salget af varebiler er 15,5 procent over samme periode af 2020.

- Varebilerne havde en rigtig god periode op til sommerferien, hvor der blev indregistreret mange nye varebiler. At sommerferien bød på lidt færre varebiler end sidste år, giver ikke umiddelbart anledning til bekymring, og vi forventer fortsat et ganske godt salg for året som helhed, siger Mads Rørvig.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141