- Vandvejene blev overset, men havnene ikke glemt
”Den sidste mandag i juni blev lidt pudsig. Efter en intensiv forhandlingsweekend præsenterede et enigt folketing og regeringen historiens største danske infrastrukturaftale på hele 161 mia. kr.
Med rette kan en række danske havne juble over resultatet. I Aarhus fik de omsider den Marselistunnel, som de har ønsket sig i 25 år, og som der er et åbenlyst behov for. Det var på tide! Kalundborg får også omsider færdiggørelsen af Kalundborg-motorvejen, og det var også på tide. I Hanstholm, Skagen, Hvide Sande og Grenaa kan man også glæde sig også over vejprojekter, der gør det lettere af være havn.
Og for det skal vi være glade, for det er der grund til. Havnene er ikke glemt, tværtimod. De nævnte projekter på havnenes landsider løber rask væk op i 7-8 mia. kr., de er nødvendige og rigtige. Og der er kommet en havnepulje. Den er lille, men den er der.
Men der er også grund til kritik. Berettiget kritik.
For de blå søveje er det lykkedes et enigt folketing at overse.
Kikkerten må, bogstaveligt talt, have været for det blinde øje. Og det har man jo før hørt om…
De selvsamme søveje, ad hvilken langt størstedelen af dansk im- og eksport transporteres. De samme vandveje, som gør det muligt for Danmark at fastholde vores grønne førertrøje på klima- og miljøområdet, fordi danske havne kan håndtere de mange fartøjer, der bidrager til produktionen, fragtningen, installationen og serviceringen af havvindmølleparkerne rundt om os.
De selvsamme blå motorveje, der lægger vand til den søtransport, der trods alt er den mest klimavenlige af de tunge transportformer.
Der er masser af bidrag til opfyldelse af klimamål, grøn omstilling, jobs og vækstmuligheder for Danmark i de blå veje.
Havnene er naturligt nok kritisk infrastruktur, og de har ikke bare været i gang, men har været holdt effektivt i gang af dedikerede ledelser og medarbejdere under coronapandemien.
På den baggrund er det sælsomt at iagttage politikerne dele aftalen op med 86 mia. til jernbane, 64 mia. til veje, 3 mia. til cykelstier og resten op til 161 mia. til det løse.
Hvor blev den del af infrastrukturen af, der bidrager til grøn omstilling og sikrer os mad på bordet, varer til dagligdagen og julegaver under træet, når den tid kommer?
Særligt med tanke på, at regeringen varslede, at de ville komme med en ”grøn mobilitetsplan”, men kort inden præsentationen i april, nok klogeligt, omdøbte den, er det pudsigt, at ikke bare et flertal, men alle i folketinget laver en aftale, der i bedste fald er et lille klimaplus, i værste et minus.
Det vil ligge os i Danske Havne fjernt at tabe sutten på grund af lidt politisk koks. Vi holder ufortrødent støt kurs fremad: Vi skal nok formå at få Folketingets partier til at indse, at vandet omkring os er lige så vigtigt som asfalt og skinner.
Vi ér allerede gået i gang, og sommerpause i Folketinget til trods, kommer de løbende til at høre fra os, både i sommer og siden”.
