Danske giganter i bæredygtigt transportsamarbejde
A. P. Møller Mærsk A/S offentliggjorde for nylig underskrivelsen af en fuldt CO2-neutral søtransportaftale med tøjvirksomheden Bestseller. Aftalen omfatter alle Bestsellers globale transportkrav og inkluderer indlandslogistik og CFS-håndtering.
- Jeg er meget glad for, at Bestseller har valgt Maersk ECO Delivery til at reducere virksomhedens CO2-fodaftryk i transport til søs. Dette er en løsning, der gør en reel forskel, da ECO Delivery bruger bæredygtigt biobrændstof til at drive udvalgte Maersk-skibe og hjælper Bestseller med at gøre fremskridt mod deres ambitiøse bæredygtighedsmål, siger Vincent Clerc, administrerende direktør i Ocean & Logistics hos Mærsk.
Thomas Børglum-Jensen, finansdirektør og logistikchef hos Bestseller:
- I Bestseller undersøger vi løbende måder til at forbedre vores miljømæssige fodaftryk, og vi ser muligheden for at udnytte biobrændstof til vores søtransport som en vigtig fremgangsmåde. Vi er glade for at samarbejde med Mærsk om at tage dette indledende skridt, som vi forventer at være et af flere på vej til i sidste ende at realisere en fuldt kulstofneutral transportmulighed.
Den globale aftale om ECO Delivery og langvarigt logistikpartnerskab mellem Mærsk og Bestseller træder i kraft fra 1. september 2021. /anga.