23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rederi bestiller 6 gigant-skibe

Nye 23.500 TEU-kolosser skal sejle Europa-Fjernøsten.

Hapag-Lloyd har netop lagt bestilling ind på seks gigantiske containerskibe hver med kapacitet på 23.500 standard tyvefods containere TEU.

Det tyske containerrederi har hyret det sydkoreanske værft Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering til at bygge de seks skibe. Hapag-Lloyd bestilte allerede i slutningen af 2020 seks skibe af samme størrelse. Flåden vil således blive udvidet med 12 styk 23.500 TEU-skibe i alt.

De store containerskibe vil være udstyret med en topmoderne højtryks dual-fuel motor, der vil være ekstremt brændstofeffektiv. Motorerne sejler på LNG, men skibene har også tilstrækkelig tankkapacitet til at køre på konventionelt brændstof som et alternativ. Hapag-Lloyd fokuserer på flydende naturgas som en løsning på mellemlang sigt, da den reducerer CO2-udledningen med omkring 15 til 25 procent og emissioner af svovldioxid og partikler med mere end 90 procent.

- Med denne investering i de ekstra nybygninger ønsker vi at tage endnu et skridt i den løbende modernisering af vores flåde - både med hensyn til skibsstørrelse og bæredygtighed, siger Rolf Habben Jansen, administrerende direktør for Hapag-Lloyd, og fortsætter:

- Samtidig ønsker vi at imødekomme den vedvarende høje efterspørgsel og reducere vores slot-omkostninger.

De nye fartøjer skal indsættes på ruten Europa-Fjernøsten som en del af THE Alliance. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04