Den store franske logistikudbyder Geodis har indgået aftale med Iveco om levering af 200 gasdrevne køretøjer, der skal køre på biogas. Dermed opnår Geodis en betydelig nettoreduktion i udledningen af CO2.
- Denne investering markerer endnu et skridt for Geodis med hensyn til at reducere virksomhedens miljø- og klimabelastning, udtaler Marie-Christine Lombard, adm.direktør for Geodis.
De nye klimavenlige køretøjer skal anvendes til såkaldt ”last mile” distribution af pakker og ekspresforsendelser i centrum af større byer.
Geodis har som erklæret mål, at distribuere 100 procent til CO2-frit inden for tre år i Frankrigs 35 største byers centrum.
Ordren omfatter 107 Iveco Daily og 93 Iveco Eurocargo-lastogne. /Smir