23948sdkhjf

Vejsidesyn med blå blink

Færdselsstyrelsen tager nyt værktøj i brug.

Siden september 2020 har Færdselsstyrelsen på egen hånd kunnet vinke lastbiler og andre tunge køretøjer ind til vejsidesyn for at kontrollere deres sikkerheds- og miljømæssige stand.

Indtil da blev vejsidesynet alene afviklet i samarbejde med politiet.

Fra og med sidste uge har styrelsen endnu et værktøj til at gøre vejsidesyn både mere sikkert og effektivt; der er nemlig kommet blå blink på en af styrelsens biler.

- Vejsidesynet er med til at sikre, at der ikke kører farlige lastbiler rundt med fejl og mangler, der potentielt kan skabe farlige situationer i trafikken. Det er en vigtig opgave, Færdselsstyrelsen løfter og der skal tjekkes mere end 5000 lastbiler om året, så de har brug for alle de redskaber, de kan få, for at gøre vejsidesynene hurtige og effektive. De blå blink på bilen er med til at vise, at her kommer en ansvarshavende myndighed, som lastbilerne skal stoppe for, siger transportminister Benny Engelbrecht.

I første omgang kører Færdselsstyrelsen med blå blink på en forsøgsordning, som skal evalueres efter seks måneder.

100 lastbiler må ikke køre videre

Alle medlemslande i EU er forpligtet til at gennemføre vejsidesyn på et antal køretøjer, der svarer til fem procent af de registrerede tunge køretøjer i landet. Vejsidesynet omfatter dog både danske og udenlandske køretøjer.

I Danmark svarer det til, at Færdselsstyrelsen skal kontrollere 5.233 køretøjer – og det antal forventer styrelsen at nå i 2021.

- Vores kontrollører ser rigtig mange køretøjer hvert år og er på den måde med til at gøre vejene så sikre som muligt for alle at færdes på. De gør det godt. Og med både vinkeret og nu også blå blink, har de fået endnu bedre værktøjer til at løse opgaven så effektivt som muligt, siger direktør i Færdselsstyrelsen, Stefan Søsted.

I 2020 kontrollerede Færdselsstyrelsen 4.592 køretøjer ved vejsidesyn, hvor 106 af dem blev pålagt begrænsning af brug af lastbilen eller fik et direkte kørselsforbud. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14