23948sdkhjf

Kattegatbro-støtter organiserer sig

Stor og bred tilhængerforening for Kattegatforbindelse stiftet.

Nu har tilhængere af en Kattegatforbindelse fået en stærk, officiel stemme ved foreningen ’Kattegatforbindelsen – JA TAK’, der blev en realitet ved en online stiftende generalforsamling onsdag aften.

Med medlemmer og bestyrelsesmedlemmer fra både Sjælland og Jylland ønsker foreningen at virke som en saglig modvægt til modstanderne af forbindelsen, i en debat der til tider har givet indtryk af, at modstandere af forbindelse har været i klart flertal i befolkningen. Det mener man i den ny forening ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Foreningens formål er at fremme realiseringen af Kattegatforbindelsen, og man skriver i sine vedtægter, at man vil oplyse og debattere. Det skal foregå ved at fremføre broens fordele for rejsetid, kulturliv, klima, arbejdspladser, velfærd og landets sammenhængskraft m.m. Foreningen ønsker endvidere at gå i dialog med beslutningstagere og erhvervs- og fagforeninger, men også skeptikere af broen i den offentlige debat. Som et af foreningens principper er det vedtaget, at man vil have nuancer og saglige argumenter frem i lyset og vil tage skeptikere og modstandere seriøst, så Kattegatforbindelsen bliver anlagt på det mest oplyste grundlag.

Bred forankring

Foreningens første bestyrelse er sammensat af medlemmer fra både Østjylland og Vestsjælland, og det er kun et plus, mener initiativtager og nyt bestyrelsesmedlem, Niels Baj Rye:

- Vi har fra begyndelsen ønsket den brede forankring af foreningen, for vi kæmper ikke vores sag for ét område af landet, én erhvervssektor eller én politisk dagsorden. Vi ser fordele ved Kattegatforbindelsen på flere niveauer af samfundet og for helt almindelige mennesker. Flere af de stiftende medlemmer anser endda Kattegatforbindelsen som livgivende for sammenhængskraften i vores lille land, siger Niels Baj Rye.

Foreningen er optimistisk med hensyn til realismen i at få en Kattegatforbindelse og mener, at tiden er moden.

- Allerede i 1955 interesserede fremsynede ingeniører sig for en mulig bro over Samsø. I dag har vi et mere solidt grundlag at træffe den beslutning på. Vi har erfaringer fra blandt andet Storebæltsbroen, hvad angår natur og gevinsterne for bevægelighed og økonomi, vi har i dag en større evne og vilje til at tage de nødvendige natur-og kulturhensyn, når der anlægges, og vi synes at se, at de mange fordele ved en broforbindelse folkeligt set står klarere for stadigt flere. Vi mener, det er et spørgsmål om tid, før vi har en Kattegatforbindelse, heldigvis, lyder det fra Niels Baj Rye. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187