23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dyr weekend for hollandsk vognmand

Grelle overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Under en rutinemæssig kontrol ved Kolding i lørdags kontrollerede Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd en hollandsk lastbil med hollandske chauffører – og det endte med at blive dyrt for lastbilens hollandske vognmand.

Det viste sig ganske hurtigt, at to af chaufførerne, hvoraf den ene var vognmanden selv, havde ladet sig transportere som passagerer hos en tredje chauffør i løbet af natten fra Holland til Danmark. Den tredje chauffør var stået af tidligt lørdag morgen i Padborg, hvorefter de to chauffører havde overtaget kørslen.

Problemet bestod blot i, at de to chauffører havde afsluttet en hel dags kørsel fredag aften i Holland.

Køre- og hviletidsbestemmelserne dikterer, at man skal afholde mindst ni timers dagligt hvil mellem to arbejdsperioder. Når de to chauffører lader sig transportere i en lastbil mellem de to arbejdsperioder, så kan dette ikke betegnes som hvil, da man ikke kan afholde hvil i en kørende lastbil. Det betyder i praksis, at de to chauffører slet ikke havde afholdt noget hvil.

Dette plus en par andre mindre forseelser betød, at den hollandske vognmand måtte betale 115.000 kr. i sikkerhedsstillelse, før lastbilen kunne fortsætte. Vel og mærke efter at chaufførerne havde afholdt et lovligt hvil.

Den endelige afgørelse skal træffes af domstolene på et senere tidspunkt. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142