23948sdkhjf

Mærsk styrker ledelsen

Navneet Kapoor er ny CTIO.

A.P. Møller – Mærsk A/S har udnævnt Navneet Kapoor til ny CTIO – teknologi- og informationsdirektør, og han er med virkning fra 1. april 2021 en del af koncernledelsen.

Som CTIO skal Navneet Kapoor lede koncernens bestræbelser på at opbygge konkurrencemæssige fordele fra teknologi, som er et centralt element i virksomhedens strategi.

Ifølge Mærsk er virksomheden midt i en multi-dimensional digital transformation, der sigter mod at opbygge en ny teknologiplatform, der tilbyder nye digitale produkter til kunder understøttet af standardiseret og automatiseret behandling på tværs af virksomheden.

- Teknologi er i dag missionskritisk for A.P. Møller - Mærsk og for vores transformation. For at få succes investerer vi i moderne teknologiplatforme med end-to-end standardiserede kerneprocesser. Navneet Kapoor har gjort et fremragende stykke arbejde med at fremskynde denne dagsorden, siden han tiltrådte stillingen som CTIO sidste år og han bringer unikke og kritiske perspektiver til vores forretningstransformation, siger Søren Skou, administrerende direktør for Mærsk-koncernen.

Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i A.P. Møller – Mærsk A/S:

- Vi er kommet omkring et vigtigt hjørne i den ambitiøse transformationsproces, der blev indledt i 2016 med det formål at skabe en integreret logistikvirksomhed med vækst og mere stabil rentabilitet. En vigtig søjle i vores transformation er brugen af teknologi til at forbedre interaktionen med vores kunder og opbygge konkurrencemæssige fordele. CTIO'ens rolle er nøglen til at udføre denne næste del af vores strategi, og det at have Navneet Kapoor tiltrådt i direktionen er en anerkendelse af vigtigheden og virkningen af teknologi og af hans personlige evner, siger han.

50-årige Navneet Kapoor har været ansat i Mærsk siden 2017 og har siden haft flere ledende stillinger. Han har en Ph.d. i Chemical Engineering fra University of Minnesota, USA og en MBA fra University of Chicago Booth School of Business, USA. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.704