23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjysk logistikprofil fylder 60

Bestyrelsesformand og netværksfacilitator Jens Uggerhøj runder skarpt hjørne.

Jens Uggerhøj, der blandt andet er bestyrelsesformand i Vendelbo Spedition og netværksfacilitator i det nordjyske logistiknetværk SmartLog, fylder 60 år i dag onsdag den 17. februar.

Nordjyden startede karrieren i 80’erne på Dancall Radio, hvor han solgte danske mobiltelefoner til store dele af verden. Dette arbejde forsatte han i koreanske Maxon Cellular Systems, hvorfra man solgte dansk knowhow inden for mobiltelefoni til flere steder i verden.

I 1997 valgte Jens et nyt og lidt anderledes step i karrieren, idet han blev tilbudt jobbet som teknologiattaché på den danske ambassade i Tokyo. På den post bankede hjertet stadig for det nordjyske og han blev ofte kaldt for det den nordjyske IT ambassadør i Asien. Opholdet i Japan, som varede fem år, gjorde store indtryk og bød på mange spændende oplevelser for hele familien. For sit arbejde i Japan modtog Jens i 2003 den japanske orden ”The Order of the Sacred Treasure”.

Efter hjemkomsten fra Japan i 2002 blev Jens tilknyttet Forskerparken NOVI i Aalborg og stod blandt andet bag udviklingen af inkubator-ordningen for IT iværksættere på NOVI.

I 2005 etablerede Jens konsulentvirksomheden UCONNECT. Gennem UCONNECT har Jens rådgivet og hjulpet mange virksomheder ud på nye markeder. Desuden har Jens i mange år faciliteret virksomhedsnetværket SmartLog.

Siden 2009 har Jens påtaget sig flere bestyrelsesopgaver og er i dag repræsenteret i en lang række virksomheder:

- Bestyrelsesformand, Skandinavisk Industrimontage A/S

- Bestyrelsesformand, Vendelbo Spedition A/S

- Bestyrelsesformand, KS Gruppen A/S

- Bestyrelsesformand, Rota-Dan A/S

- Bestyrelsesmedlem, Gromas Maskinfabrik A/S

- Bestyrelsesmedlem, Wirtek A/S

- Bestyrelsesmedlem, Kronjyllands Camping & Marine Center A/S

- Bestyrelsesmedlem, ORDKRAFT

- Advisory Board medlem, International House North Denmark

Sin fritid bruger Jens Uggerhøj gerne sammen med fru Birgitte, på golfbanen eller i det lokale crossfit-center.

Grundet Covid-19 fejres Jens’ runde dag kun med den nærmeste familie. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.266|instance-web04