Speditionsvirksomheden Heinemann har fået leveret 20 nye Profi Liner semi trailere af trailerproducenten Krone.
Overdragelsen fandt sted samtidig med Heinemanns 75 års jubilæum under overværelse af Krones salgs- og marketingdirektør Frank Albers, Krones regionale salgschef Norbert Brink, Heinemanns administrerende direktør Susanne-Petra Heinemann og Heinemanns flådechef Siegfried Kesting.
- Vores virksomhedsfilosofi var allerede påvirket af min far Walther Heinemann, da speditionsbureauet blev grundlagt i 1945. Vi garanterer vores kunder maksimalt kvalitet, pålidelighed og overholdelse af leveringsdatoer. For at nå disse mål også fra et økologisk synspunkt, investerer vi regelmæssigt i en moderne flåde af køretøjer - og siden 1974 har vi også benyttet os af Krone, siger Susanne-Petra Heinemann.
- Heinemanns speditionsbureau var en af de første Krone-kunder. Allerede i begyndelsen af 70'erne, kort efter grundlæggelsen af fabrikken, finder vi navnet Heinemann i vores gamle ordrebøger. Ligesom Krone er Heinemann også en familiedrevet virksomhed. Begge selskaber deler de samme værdier som pålidelighed og kvalitet, siger Frank Albers. /anga.
