23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk e-handel slår rekord i corona-halvår

Danskerne e-handlede 112 mio. gange i første halvår 2020.

Danskernes online-forbrug rundede i årets første halvår 74,7 mia. kr. Det er en stigning på 5 procent og ny rekord.

Rekorden skyldes ændrede forbrugsvaner og ikke mindst en eksplosiv stigning i salget af dagligvarer, håndsprit og hobbyprojekter, viser FDIH’s e-handelsanalyse før første halvår.

- Vi har aldrig set så store ændringer i forbrugernes adfærd og køb, som vi så i 2. kvartal i 2020. Rejser, som normalt er den største branche målt på omsætning, forsvandt stort set, mens andre dele af branchen oplevede ekstraordinær vækst. Salget af bolig- og haveprodukter er eksempelvis steget voldsomt, mens salget af dagligvarer virkelig har fået et folkeligt gennembrud under krisen, siger Niels Ralund, administrerende direktør i FDIH.

Ifølge FDIH understreger den nye rekord, at dansk e-handel generelt står stærkt med rigtig mange dygtige virksomheder, som er klar til at møde efterspørgslen fra de købeklare kunder. Det lover godt for fremtiden, hvor ulven i form af Amazon er rykket tættere på efter offentliggørelsen af, at de i år åbner i Sverige.

- Vi har vidst i lang tid, at ulven vil komme, og derfor har mange netbutikker forberedt sig godt. Så selvom Amazon nu åbner i Sverige og må forventes at gøre det samme i Danmark inden længe, så tror jeg, at vi i stort omfang kan modstå ulvens pusten og pruste. Netbutikkerne har i hvert fald vist deres evner under krisen, siger Niels Ralund. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03