23948sdkhjf

Continental lancerer hjælpe-site

Koncernen vil hjælpe virksomheder med at forstå EU’s reguleringstiltag.

Som respons på EU-Kommissionens målsætning om C02-reducering lancerer teknologi- og dækkoncernen Continental et website, der kan hjælpe flåderne med at imødekomme CO2-reguleringerne og samtidig reducere driftsudgifterne.

- Udledningen af CO2 fra tunge køretøjer er en udfordring, som branchen har forsket og diskuteret igennem mange år. Og vi vender altid tilbage til brændstofforbruget, som er den primære årsag til CO2-udledningen. Udspillet fra EU-Kommissionen er et spændende og nødvendigt træk, der kræver konkrete ændringer og investeringer for at kunne komme i mål. Det vil ændre måden at udvikle tunge køretøjer på, og det vil kræve nytænkning omkring brændstofreducering, siger direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Han mener, at mange har svært ved at finde rundt i de nye reguleringstiltag, som kræver både adfærdsændring, men også omstilling og investering i grønnere løsninger. Derfor har Continental lanceret et website, hvor flådeansvarlige kan finde svar på typiske spørgsmål om de nye reguleringer, men også læse om, hvordan man skal forholde sig til ændringerne i sin virksomhed.

- Selvom der stadig er nogle år til, at reguleringerne formelt træder i kraft, er der ingen grund til at vente, når de flådeansvarlige med den rette viden og løsninger kan igangsætte omstillingen nu. Vi håber derfor, at det nye website kan være en hjælpende hånd til at manøvre i reguleringerne, siger Georg Nielsen.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141