23948sdkhjf

Lagerlogistik smal sag med Linde E10

N.C. Nielsen præsenterer ny modvægtstruck.

N.C. Nielsen kan nu præsentere en produktnyhed fra Linde, nemlig den nyudviklede Linde E10 modvægtstruck. Den alsidige el-truck er den mindste model i sin klasse, men med en kort akselafstand, et kompakt design med kun 828 millimeter bredde og et nyt styrekoncept er trucken det oplagte valg, hvor pladsen er trang.

Størrelsen til trods kan Linde E10 manøvrere sikkert med sin last på op til 1.000 kg. Den er udviklet med standard hastighedsreduktion i kurver, en indstigningshøjde på kun 120 millimeter, smalle mastprofiler og en robust ramme, hvor man kan tilvælge armeret glas i taget.

Med Linde E10 er det muligt at håndtere materialer i den lettere ende af skalaen og bruge netop denne truck til at køre, hvor større og tungere truck ikke kan komme til. Den nye Linde-truck dækker netop dette kørselsbehov i markedet, lyder det.

- Linde E10 er et godt eksempel på Lindes produktstrategi om at opfylde ethvert tænkeligt behov inden for moderne lagerlogistik. Den passer perfekt til effektiv varehåndtering op til et ton under vanskelige forhold og kan på denne vis supplere en eksisterende truckflåde. Vi glæder os meget til at kunne tilbyde denne logistikløsning på det danske marked, udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen. /anga.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156