23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ørsted byder på hollandsk havvindmøllepark

Indgiver bud på Holland Coast North.

Ørsted vil indgive et bud i det 760 MW store Holland Coast North-udbud.

Det skriver Ørsted i en skriftlig meddelelse.

Martin Neubert, koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Offshore:

- Holland har ambitiøse klimamål for både energi- og industrisektoren og er et vigtigt marked for os. Vi indgiver et stærkt bud med en høj grad af risikoreduktion. Den hollandske regering skal have ros for at have holdt fast i sine udbudsfrister og mål for vedvarende energi i en tid præget af global usikkerhed. Vi opfordrer regeringer verden over til at fortsætte den grønne omstilling med fuld hastighed for at bekæmpe klimaforandringerne og fremme bæredygtige investeringer i økonomisk vækst og jobskabelse, siger Martin Neubert.

Ørsteds bud omfatter innovative teknologier, der kan være med til at integrere stadigt større mængder havvind i det hollandske energisystem, og Ørsteds bestyrelse har allerede godkendt den endelige investeringsbeslutning for projektet.

Steven Engels, landechef for Ørsted i Holland:

- Opførelsen af vores havvindmøllepark Borssele 1 & 2 går indtil videre efter planen, og vi forventer, at Borssele 1 & 2 senere på året vil kunne producere nok grøn energi til at forsyne 1 mio. hollandske husstande med strøm. Vi leverer på det, vi lover, og vi skaber vished. Ørsted er en stærk partner i den hollandske energiomstilling, og vi sikrer store mængder omkostningseffektiv vedvarende energi, der er knyttet til en ambitiøs dagsorden for vedvarende brint, siger han. /anga.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03