23948sdkhjf

Miserabel november i Hong Kong-lufthavn

Demonstrationer får skyld for fald i pax og cargo.

Hong Kong International Airport, verdens største luftfragtlufthavn og verdens niende største passagerlufthavn med omkring mellem 75 og 80 mio. årlige flyrejsende, noterer sig en miserabel november måned.

I alt 5 mio. passagerer rejste gennem lufthavnen i årets 11. måned, hvilket var et fald mod november 2018 på 16,2 procent.

Med 450.000 tons luftfragt faldt cargo-forretningen med 3,4 procent.

I løbet af årets første 11 måneder er 65,8 mio. passagerer gået gennem tælleapparaterne – et fald på 3,4 procent. Gennemløbet af luftfragt er i perioden faldet med 6,6 procent til 4,4 mio. tons.

Lufthavnen nævner ikke, hvad der ligger til grund for faldene, men observatører peger på de massive demonstrationer, Hong Kong har oplevet i år, som væsentligt parameter. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125