23948sdkhjf

Nu åbner ny rampe ved Fredericia S

Tilslutning gør det lettere at komme på motorvej.

Trafikanter, der skal mod Kolding fra motorvejskryds 59 Fredericia S, kan godt begynde at glæde sig. Nu åbner en ny rampe, som skal gøre det lettere at komme på motorvejen.

- Det går rigtig godt med arbejdet, og vi er derfor i den glædelige situation, at vi kan åbne den nye vestvendte tilkørselsrampe tidligere end planlagt. Det vil sige, at trafikanter fra Snoghøj Landevej fra nord fra den 19. december ikke længere skal foretage et venstresving for at komme mod Kolding. De kan nu dreje til højre fra Snoghøj Landevej og køre mere direkte på motorvejen, siger Vejdirektoratets projektleder Niels Arend Koefoed.

I Fredericia Kommune glæder man sig også over, at den nye rampe snart står klar til de første trafikanter.

- Vi er rigtig mange, der glæder os til, at motorvejsrampen åbner, så man ikke skal trækkes med kø og forsinkelser. Nu er en stor del af ombygningen overstået, og vi ser frem til, at motorvejskrydset står helt færdig i 2020, siger Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune.

Indvielsen af den nye rampe finder sted torsdag den 19. december kl. 13-14. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095