23948sdkhjf

Nye DSV-tage nedbryder NOx-partikler

Miljøvenligt tagpap på over 150.000 kvadratmeter lagerkompleks.

DSV skriver, at den første af i alt fire projekterede lagerbygninger, som tilsammen skal udgøre det over 150.000 kvadratmeter store lagerkompleks i Hedeland, netop har fået lagt tag med det miljøvenlige tagpap NOXOUT.

Lagerbygningen med det nyanlagte 40.000 kvadratmeter store tag vil fra nytår nedbryde 421.120 gram sundhedsskadelige NOx-partikler om året.

Dette betyder, at den nye lagerbygning er NOx-neutral på adressen. Forudsat at alle NOx-partikler, der udledes fra lastbiltrafikken til og fra området, lander på det 40.000 kvadratmeter store tag og bliver nedbrudt.

Selve nedbrydningen af de sundhedsskadelige NOx’er sker ved, at en speciel belægning af titandioxid på tagskiferen fungerer som en katalysator, når partiklerne lægger sig på tagpappet. Med hjælp fra sollys nedbryder belægningen de skadelige NOx-partikler til nitrat, som efterfølgende skylles af taget i regnvejr og optages og omsættes problemfrit som næring af planteliv i området.

Executive Vice President i DSV Panalpina Group Property, Brian Winther Almind:

- Det her nye tag er et symbol på en bevægelse i opførelsen af nye DSV-bygninger. På trods af det massive fokus på klimaet og CO2-reduktion, må vi ikke glemme miljøet og den sundhedsskadelige luftforurening. Klima og miljø skal gå hånd i hånd, når vi tænker i nye løsninger. Med NOXOUT går vi ind og tager aktivt ansvar for miljøet og medvirker til at nedbringe luftforureningen fra lastbiltrafikken til og fra området, lyder det fra Brian Winther Almind. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157