23948sdkhjf

By & Havn ændrer organisationen

Salg og udlejning bliver to separate afdelinger.

By & Havn ændrer organisationen for at sikre forøget fokus på salg og udlejning. Udlejningsområdet opprioriteres, og der udnævnes en ny salgschef til at drive og varetage de kommende salgsprocesser, lyder det fra By & Havn.

Derudover oprettes en ny direktørstilling med ansvar for Ejendomme & Byliv og der vil blive sat endnu mere fokus på bæredygtighed, byliv og omdømme.  

Formålet med organisationsændringen er at styrke arbejdet med at opfylde målsætningerne i selskabets kommende forretningsstrategi, hvor der er udpeget en række områder, der skal sættes endnu mere fart på i de kommende år.

Det indebærer, at organisationen i By & Havn justeres. Salg og udlejning bliver i fremtiden to selvstændige afdelinger. Dette gøres for at fokusere endnu mere på de økonomiske mål, som forretningsstrategien ønsker at indfri.

Ny chef for Udlejning & Ejendomme er Nicolai Irminger Axholm, som fremover skal udvide og styrke By & Havns udlejningsportefølje og ejendomsselskaber, så der bliver endnu bedre muligheder for nuværende og kommende lejere, og der også udvikles lejemuligheder af høj kvalitet.

Den nuværende chefjurist i By & Havns salgs- og udlejningsafdeling, Anne Aage, bliver chef i salgsafdelingen, der får ansvaret for at drive og kvalificere salgsprocesserne i By & Havn.

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro siger om de nye afdelinger:

- Den kommende forretningsstrategi fordrer, at vi øger vores bevidsthed og fokus på salgs- og udlejningssiden, og vi har rygende travlt. Derfor er jeg glad for, at vi nu har to forretningsområder, som for alvor kan tage fat og drive processerne frem både på salgs- og udlejnings- og ejendomssiden, siger hun.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156