23948sdkhjf

FDE leder efter talenter

Fonden klar til at uddele legat på 25.000 kr.

FDE Fonden er igen klar til at modtage kandidatforslag til ”Talentprisen 2019”, hvor der er et legat på 25.000 kr. til modtageren. Fristen for indstilling af kandidater er den 28. februar 2019.

- At vinde talentprisen er med til at profilere virksomheden og dermed markere, at man er en attraktiv arbejdsplads, der har udviklingen af medarbejderne som et fokusområde. Vi håber også i år at modtage gode og gerne mange kandidatforslag til ”Talentprisen 2019”, siger FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen.

FDE Fondens ”Talentprisen 2019” gives til en medarbejder, der i sit daglige virke har udvist stort engagement og potentiale og som har gjort en forskel for virksomheden, eller en transportvirksomhed, som har et særligt fokus på fastholdelse og udvikling af talenter for eksempel i form af et talentudviklingsprogram.

En medarbejder kan bruge legatet på yderligere dygtiggørelse for eksempel i form af et fagligt udviklende uddannelsesophold i en anden virksomhed eller på en uddannelsesinstitution – begge dele gerne, men ikke nødvendigvis i udlandet. Tilsvarende kan en virksomhed bruge legatet i sit fortsatte arbejde med talentudviklingen, lyder det fra FDE Fonden.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187