23948sdkhjf

Projektgods Gøteborg-Georgia

Blue Water transporterede pressehærdningslinje.

Blue Water i Gøteborg og Houston har håndteret en transport af en pressehærdningslinje for kunden AP & T AB med fragt fra Sverige og Tyskland til USA.

Projekttransporten omfattede flytningen af to lifte til sværgods, fem overdimensionerede emner på i alt 267 tons og otte containere fra dør til dør, lyder det fra Blue Water.

- Forsendelsen af sværgodsliftene og det overdimensionerede gods var oprindeligt planlagt til afskibning i begyndelsen af juli, men ændringer i sommersejlplanen bevirkede, at afgangen blev flyttet til en tidligere dato. Denne ændring påvirkede hele transportplanlægningen, men med hårdt arbejde og en ekstraordinær indsats fra alle involverede parter, AP&T, Blue Water, Westdijk, Logent og WWL, lykkedes det os at få alt bragt ombord på skibet dagen før sankthansaften, siger Anna Hägerstrand, som var koordinator for projektet hos Blue Water Gøteborg.

I USA overtog Chris Hartman fra Blue Water Houston ansvaret og koordinerede fragtleverancerne fra destinationshavnen til dør i Georgia, USA. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176